Den gode vært

Blanding af festrelaterede ting, som den gode vært skal holde styr på

Kender du Emma Gad? De fleste kender til nogle af Emma Gads takt og tone regler, og mange af dem holder også i dag. Skal man holde en god fest, er det vigtigt at man sørger for at sine gæster har det godt. Her får du mine råd til hvordan du bliver “den gode vært”.

 Festlokalet sætter tonen

En fest påvirkes i høj grad af, hvilke opgivelser den bliver holdti. Derfor er det vigtigt at få dekoreret festlokalet, så det passer til den type fest man gerne vil holde. Få styr på opdækning, pynt, lyd udstyr og andre praktiske formaliteter.  Når der er styr på ovenstående, kan du begynde at tænke mere over, hvordan du skal opføre dig som vært.

Den gode vært

Vidste du, at det faktisk er værtens opgave, at forhindre en beruset gæst i at køre bil? Folk burde selvfølgelig være i stand til at vurdere, hvornår de skal køre, og særligt hvornår de ikke skal køre, men i virkeligheden er der mange, som kører alligevel, fordi det er det nemmeste, og fordi de alligevel ikke mener, at de har fået så meget at drikke.

Når gæsterne ankommer skal man som vært, sørge for at være tæt på indgangen, så man er nem at finde for gæsterne efterhånden, som der bliver fyldt. Det er rart, specielt for gæster, som ikke kender andre, at møde værterne som de første. Og faktisk skal man som gæst altid hilse på værtinden først, derefter på værten og så de andre gæster efter deres placering i lokalet.

Det er desuden værternes opgave til mindre sammenkomster, at sørge for at dem, som ikke har mødt hinanden før, bliver præsenteret for hinanden. Er der tale om større fester, er det umuligt som vært at introducere alle, der ikke kender hinanden, samtidig med at man skal holde sig klar til at modtage nye gæster.

Når man går til bords er det værten, der går først ind til bordet, mens værtinden kommer sidst. Man trækker stolen ud for sin borddame, men først når værtinden har sat sig. Her er til gengæld værten, der sætter sig sidst. Når der er fyldt noget i alle glassene  er det værtens job, at byde velkommen, specielt fordi gæsterne ikke må nippe til glasset før dette er sket.

Ved at være en god vært øger man chancen for at alle gæsterne får en god aften, men det er i høj grad også gæsternes opgave at være med til at skabe en god fest. Tænk derfor over hvordan du opfører dig som gæst, hver gang du inviteres til et større selskab.