Når du skal sælge dit hus, er der mange lovkrav og udgifter, du skal sætte dig ind i. Du skal have udarbejdet energimærkning, eleftersyn, tilstandsrapport, og måske skal du også tegne en ejerskifteforsikring.
En af disse rapporter skiller sig ud i denne række af ting på to do-listen, når du skal sælge hus, ejerlejlighed eller anden type ejendommen – og det tilstandsrapporten. Den er nemlig ikke lovpligtig, som både eleftersynet og energimærkningen er.
Sikkerhed ved hushandler
Dog er det ikke et sted, hvor det kan anbefales at spare. Det er nemlig en rigtig god idé at få udarbejdet en tilstandsrapport. Mange af dine ansvarsforpligtelser over for den nye køber vil nemlig blive lettere at løfte, hvis en beskikket bygningssagkyndig har foretaget en objektiv besigtigelse af dit hus.
For selv om en tilstandsrapport ikke er lovpligtig, så sørger den for at føre alle detaljer om ejendommen til bogs. Med en tilstandsrapport bliver alle registreringerne på ejendommen ganske enkelt løftet op på et plan, der har juridisk tyngde, og dette er med til at skabe sikkerhed ved hushandler.
Hvad er en tilstandsrapport?
En tilstandsrapport er en objektivt bedømmelse af tilstanden på en ejendom. Det er desuden en beskrivelse af den ejendomstype, som den pågældende bolig eller bygning tilhører. Tilstandsrapporten er et nyttigt redskab for både køber og sælger til at få overblik over skader og bygningsmæssige udfordringer ved en ejendom. En tilstandsrapporten er kun gyldig i 6 måneder efter udarbejdelsen.
Hvorfor skal en tilstandsrapport udarbejdes?
Der eksisterer ikke et lovkrav, der dikterer, at der skal udarbejdes en tilstandsrapport i forbindelse med et hussalg, ligesom det gør med eleftersynet og energimærkningen.
Derfor tænker nogle, at det måske ikke er nødvendigt at betale for at få lavet en tilstandsrapport. Men der er mange fordele ved at få lavet tilstandsrapporten, da du som sælger i mange tilfælde ikke står økonomisk til ansvar overfor den nye køber, hvis eventuelle skader (K1’er, K2’er etc.) er nævnt i tilstandsrapporten. Køber har nemlig ved sin underskrift på slutsedlen accepteret, at de anførte skader på huset er en realitet.
Hvem laver en tilstandsrapporten?
Det er Sikkerhedsstyrelsen, der administrerer området omkring tilstandsrapporter. Det er også Sikkehedsstyrelsen, der udsteder beskikningen til kommende bygningssagkyndinge. Og det er ikke ligetil at blive bygningssagkyndig. Man skal enten have en uddannelse fra en af landets ingeniørskoler, en af de to arkitektskoler eller forskellige andre tekniske uddannelsesinstitutioner i Danmark eller udlandet.
Hvad er prisen på en tilstandsrapport?
Prisen på en tilstandsrapport varierer meget. Priserne ligger på alt mellem 4.000 til 10.000 kroner for tilstandsrapporten alene. Dertil kommer udgiften til de to lovpligtige rapporter, eleftersynet og energimærkningen.
Det kan ofte betale sig at få udført alle 3 rapporter af samme virksomhed. En af de billigste leverandører, Energihuset Danmark, tilbyder for eksempel at udarbejde tilstandsrapporten sammen med elrapporten og energimærkningen i samme ombæring.
Der er flere virksomheder, der tilbyder noget lignende. Omdrejningspunktet i denne form for service er et effektivt bookingsystem, som kan tilgås online, og en landsdækkende netværk af sagkyndige, der sikrer, at aftaler med fagpersoner hurtigt kan komme i stand.
Karakterskala i en tilstandsrapport
En tilstandsrapport skal være til at forstå for alle. Det hjælper K-skalaen med. Denne skala rangordner alvorligheden af skaderne på en ejendom. Her er et overblik over skalaen:
IB – Ingen bemærkninger
Denne karakter indikerer en god bedømmelse, og at ingen skader er bemærket.
K0 – Kosmetiske skader
Den sagkyndige ser ingen alvorlige skader, der påvirker den bærende konstruktion og husets konstruktion.
K1 – Mindre alvorlige skader
Dette betyder, at der er forefundet mindre skader, men disse har ikke nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
K2 – Alvorlige skader
Det vurderes, at bygningsdelen risikerer at svigte i en ikke alt for fjern fremtid. Dette vil dog ikke have indflydelse på bygningens øvrige dele.
K3 – Kritiske skader
Denne type skade kan ligesom ved K2 svigte inden for en overskuelig fremtid, men en rubricering som en K3 indikerer, at skaden kan have indvirkning på bygningens øvrige dele.
UN – Undersøges nærmere
Dette er forhold, som den bygningssagkyndige ikke kunne vurdere ved besøget. Dette lægger op til, at forholdet bør undersøges nærmere. Hvis en bygningsdel med prædikatet UN svigter efter et hussalg uden at være blevet undersøgt nærmere, hæfter køber for udgifterne til udbedring af skaden.det.
Nye regler for bedømmelser i tilstandsrapporter
Det er blevet vedtaget, at der med virkning pr. 1. oktober 2020 vil komme en ny karakterskala. Den er lavet med henblik på at gøre det lettere for forbrugerne at gennemskue karakteren af skaderne på et hus. Den nye skala adskiller sig ikke drastisk fra den gamle bortset fra, at den er bygget op omkring farvekoder som vist nedenfor:
- Rød = Kritiske skader der øjeblikkeligt skal udbedres
- Gul = Alvorlige skader som skal udbedres inden for et par år
- Grå = Mindre alvorlige skader
- Sort = Skader der skal undersøges nærmere
Den “gamle” karaktergivning vil dog kunne anvendes frem til marts 2021