En middagsselskab menu, du selv kan nå, består af tre retter, hvor forret og dessert er færdige, før gæsterne kommer, og hovedretten kan stå og blive varm, mens I spiser forret. Spørg gæsterne om allergier, før du vælger noget. Skriv derefter en tidsplan baglæns fra det tidspunkt, I skal sidde til bords, og læg så meget som muligt på dagene før. Resten af guiden viser, hvordan du gør det i praksis.
Spørg gæsterne, før du vælger retter
Start med gæstelisten, ikke med opskrifterne. Allergener i maden kan i nogle tilfælde give en generel allergisk reaktion med hævelser i huden og fald i blodtrykket, som Patienthåndbogen på sundhed.dk beskriver det. Derfor skal spørgsmålet stilles, inden menuen ligger fast, og ikke først når du står med indkøbssedlen.
Spørg i god tid. Astma-Allergi Danmark peger på, at gæster med fødevareallergi kan sige til, hvad de ikke tåler, og hvad de godt kan spise, eventuelt skriftligt. En kort besked med invitationen er nok: “Er der noget, du ikke kan spise eller ikke tåler?” Spørg også om, hvad der bare er til- og fravalg. Det gør menuen lettere at ramme.
Vælg helst retter, hvor du selv kender alle ingredienser. Er en sauce, en bouillon eller et køb-færdigt tilbehør med, så gem emballagen, så gæsten kan se varedeklarationen.
Sådan sætter du en middagsselskab menu sammen
Tænk i, hvad du skal gøre, mens gæsterne er der, ikke kun i, hvad der smager godt. Den bedste menu har højst én ret, der kræver din opmærksomhed i køkkenet under selskabet.
- Vælg først hovedretten. Den bestemmer ovn, plads og tidsplan. Vælg en, der kan laves færdig og varmes eller holdes varm.
- Vælg en forret, der står klar. Noget koldt eller noget, der kun skal anrettes, så du ikke skal stå ved komfuret mellem velkomst og bord.
- Vælg en dessert, der er færdig dagen før eller kun skal tages ud af køleskabet.
- Tjek, at de tre retter ikke kræver det samme. Hvis to retter skal i ovnen, eller to skal bruge den samme gryde, er menuen for trang.
Tabellen viser, hvilke slags retter der passer til hvad. Opskrifter og mængder står i dine egne opskrifter; regn efter antallet af gæster.
| Slags ret | Kan laves i forvejen? | Under selskabet |
|---|---|---|
| Kold forret eller salat | Ja, dog dressing for sig | Anrette og vende |
| Gryderet eller langtidsstegt kød | Ja, kan varmes | Varme igennem og tage på bordet |
| Ret i ovnfad | Ja, kan samles på forhånd | Sætte i ovnen og passe tiden |
| Ret, der steges til sidst | Kun delvis | Står i køkkenet, så brug den højst én gang |
| Dessert i glas eller på fad | Ja | Tage ud og pynte |
Fordel arbejdet over dagene før
Lav tidsplanen på papir, gerne baglæns fra spisetidspunktet. Sæt hver opgave på en dag og et tidspunkt, og stryg det, du ikke når.
- Dagene før: beslut menuen, få svar fra gæsterne, køb det, der kan holde, og tjek, at du har fade, gryder og glas nok.
- Dagen før: lav dessert, forret og alt, der kan laves færdigt, eller gør det halvvejs. Skær grøntsager, lav dressing og sauce.
- Selskabets dag: køb det friske, dæk bord, tag ting op af køleskabet i god tid, og sæt hovedretten til at varme.
- Under selskabet: kun det, der ikke kan gøres før. Sæt gerne en påmindelse på telefonen.
Husk køleskabet. Når du laver mad i forvejen, skal kold mad ifølge Fødevarestyrelsen opbevares i køleskab ved højst +5°C. Det gælder kød, pålæg, mælkeprodukter, ost og rester. Tjek derfor, at der er plads til alle fade og skåle, og mål temperaturen med et køleskabstermometer. Der er ofte for lidt plads, når tre retter og drikkevarer skal stå på samme tid.
Et tænkt eksempel på en tidsplan
Tidsplanen herunder er vores eget illustrative eksempel med fiktive tider og retter. Den er ikke en facitliste, men viser, hvordan opgaverne kan fordeles. Gæsterne kommer kl. 18, og I sætter jer til bords kl. 18.30. Menuen er en kold salat, en gryderet med tilbehør og en dessert i glas.
- Torsdag aften: spørg om allergier, skriv indkøbsliste og køb det, der kan holde.
- Fredag aften: lav dessert og stil den i køleskabet. Lav dressing og skær grøntsager til salaten. Lav gryderetten færdig og stil den kold.
- Lørdag formiddag: køb det friske og tag glas og fade frem.
- Lørdag kl. 16: dæk bord og fyld vandkander.
- Lørdag kl. 17: sæt gryderetten på til opvarmning, og læg salaten i skålen uden dressing.
- Kl. 18: tag imod gæsterne. Salaten vendes og anrettes lige før bordet.
- Under forretten: gryderetten holdes varm, og desserten står i køleskabet.
I eksemplet ligger det eneste, der skal gøres undervejs, i få minutter lige før bordet. Resten kan du gøre dagen før eller i god tid.
Indkøb og det, der oftest går galt
Læs ingredienslisten på alt færdigkøbt, især sauce, bouillon, brød og dessert, hvis en gæst har allergi. Vælg ét sted at bruge penge, typisk hovedretten, og hold resten enkelt. Prisen afhænger af dine råvarer og antallet af gæster, så regn efter på din egen indkøbsliste.
Typiske fejl er for mange retter, der skal i ovnen på samme tid, en dessert, der først skal sætte sig samme eftermiddag, og et fyldt køleskab uden plads til fadene. Husk også drikkevarerne. Hvordan glassene placeres, står i guiden om glas og borddækning. Spørger gæsterne, hvad de skal tage med, kan du få idéer i guiden om værtindegaver uden alkohol.
Det kan guiden ikke afgøre for dig
Guiden giver ingen opskrifter og ingen mængder, og den kan ikke vurdere, hvad dit køkken kan klare. Ovnens størrelse, antallet af plader og køleskabets plads afhænger af dit hjem. Den erstatter heller ikke en gæsts egen viden om sin allergi: hvad der er ufarligt, kan kun gæsten, og eventuelt gæstens læge, sige. Er du i tvivl om, om en ret er sikker, så vælg en enklere ret eller bed gæsten tage egen mad med. Har en gæst en alvorlig allergi, så tal med gæsten direkte, før du vælger menu. Ved tvivl om fødevaresikkerhed kan du læse hos Fødevarestyrelsen. Skal gæsterne også overnatte, kan du bruge værktøjet til at finde den rette soveplads.
Spørgsmål om menu til middagsselskab
Kan jeg lave det hele dagen før?
Meget kan, men ikke alt. Gryderetter, dressinger, desserter og forberedte grøntsager kan klares dagen før. Det, der skal være sprødt eller friskt, gør du samme dag. Husk at opbevare kold mad i køleskab ved højst +5°C.
Hvornår skal jeg spørge gæsterne om allergier?
I god tid og før du vælger menu, gerne når du inviterer. Skriv en kort besked, så gæsten kan svare, når det passer. Det er lettere at ændre en plan end en middag, der allerede er lavet.
Hvor mange retter skal en menu have?
Tre retter er nok til de fleste middage, hvis de ikke alle er store. Færre retter kan også være fint. Det vigtigste er, at du kan nå dem uden at forsvinde fra bordet.
Hvad gør jeg med resterne?
Rester fra middagen hører også i køleskabet ved højst +5°C. Sæt dem derind, når maden er spist, og ikke først sent om aftenen, når gæsterne er gået.
