Skab et nyt badeværelse med en væg af conteco-beton eller microcement

Sådan får du et flottere badeværelse uden dyre håndværkerregninger

De fleste af os kender sikkert det mareridt, der kan være forbundet med at lukke håndværkere ind i sit hjem. Ikke nok med at de larmer, sviner og går langt over aftalt tid. De kræver også et stort beløb for et minimalt stykke arbejde som følge af høje lønninger, overbetalte priser på armatur og badeværelsesmøbler samt ekstraregninger for særlige ønsker, der går ud over det sædvanlige.

Det er selvfølgelig ikke altid, at du kan slippe udenom at skulle bruge fagfolk, men der er penge at spare, hvis du tænker kreativt. Heldigvis findes der en masse ting, som du selv kan gøre for at få et flottere badeværelse uden de dyre, medfølgende regninger. I denne artikel giver vi 5 bud på, hvordan du selv uden boligindretnings- eller håndværksmæssig erfaring – og endda med 10 tommelfingre – kan få mere ud af dit badeværelse.

1. Giv væggene en overhaling

Nu lyder det måske allerede svært og besværligt, men giv os et øjeblik til at forklare. I dag er det uhyggeligt populært at anlægge beton og/eller cement på henholdsvis vægge, gulve eller møbeloverflader for at skabe den urbane, nordiske stil inde i hjemmet. Typisk kan du også få disse produkter i mange forskellige farver, så badeværelset ikke nødvendigvis behøver at være betongråt.

I denne kategori finder du på den ene side overfladematerialer, der kræver certificering og håndværksmæssig erfaring for at anlægge eksempelvis ”microcement”. På den anden side findes der også en række gør-det-selv produkter som Conteco-beton.

Microcement er typisk billigere end Conteco-beton, men det har den ulempe, at det kræver hjælp fra håndværkere. Med et betonprodukt fra sidstnævnte slipper du for håndværkerne, og du kan derfor selv skabe smukke overflader i dit badeværelse. Det giver både et friskt, nyt pust i badeværelset, og det styrker samtidig rummets holdbarhed.

Læs mere om Conteco-beton og microcement her.

2. Giv plads til dit spejl

Spejle har i snart mange år været fast inventar i alle badeværelser – og med god grund. Vi bruger trods alt alle sammen spejlet på den ene eller anden måde i vores morgenrutiner, hvad enten der skal lægges makeup, sættes hår eller barberes skægstubbe. Dog tjener spejlet en anden og meget væsentlig funktion i badeværelset. Det får rummet til at syne større, hvilket kan være en stor fordel på små badeværelser, hvor pladsen ofte kan være trang.

Derfor foreslår vi, at du vælger et så stort spejl som muligt og hænger det op i en højde, hvor du som minimum skal kunne se hele dit hoved uden at være unaturligt langt væk fra spejlet. Endvidere er vi sikre på, at du vil få glæde af at have en lampe hængende hen over spejlet, da det forøger spejlets forstørrende effekt. Husk at det altid er en fordel at have spejlet hængende over håndvasken.

3. Udskift det eksisterende armatur

Det lyder muligvis banalt, men nogle gange kan det at udskifte det eksisterende armatur være nok til, at badeværelset føles nyt og levende. Tilkalkede brusehoveder, slidte rør og udtværede sæberester giver ikke umiddelbart lyst til et lækkert bad.

Hvis skaden endnu ikke er sket, kan det anbefales, at du sørger for at få indført nogle regulære vaskerutiner, så du holder kalken væk. Er skaden sket, kan det dog være en fordel at købe og indsætte nyt armatur. Her er der mange valgmuligheder, og vi anbefaler, at du køber vandbesparende brusehoveder og håndvaskearmatur med blandingsbatteri. Så sparer både du og naturen på vandregningen.

4. Udskift badeværelsesmøbler

I forlængelse af det tredje tip kan det selvfølgelig også anbefales at skifte badeværelsesmøblerne ud, hvis de er nedslidte eller mørke. Desto lysere møblerne er, desto større vil rummet også føles.

Alt efter dit gør-det-selv-niveau kan du kaste dig ud i lettere og sværere projekter. For eksempel er det altid sjovt at kunne sætte sit eget præg på badeværelset ved at bygge sine egne badeværelsesmøbler og –skabe. Med en god vandfast lak og lidt håndværksmæssig snilde, kan du sagtens få en gammel kommode til at blive til et badeværelsesmøbel.

5. Kæl for detaljerne

Badeværelset tjener absolut en række praktiske formål, og derfor er det naturligvis vigtigt at have styr på de centrale elementer som brusekabinen, toilettet, håndvasken osv., når du skal renovere badeværelset.

Dog kan du i visse tilfælde kommer rigtig langt ved at kæle for detaljerne. Du kan eksempelvis hænge kunst på væggene (vandfast selvfølgelig), lægge et badeværelsestæppe ud på gulvet, udskifte badeforhænget eller udskifte små og store håndklæder.