shutterstock_229075195

Har Nybyggerne også inspireret dig til at forny din bolig?

Vi danskere elsker indretning og flotte boliger. Det beviser tv-programmer som “Blændende boliger”´, “Loppe Deluxe” og “Nybyggerne”. Her suges vi ind i en verden af fantastiske rum, møbler og nips som inspirerer selv de mest dovne til selv at have lyst til at gå i gang med boligfornyelsen.

Boligprogrammer har taget landet med storm

Særligt Tv2-programmet “Nybyggerne”, har optaget mange danskere, og finaleafsnittet havde ikke mindre end 859.000 seere! I programmet fulgte vi 4 par/familier som kæmpede om at vinde et hus i en forstad. For at vinde skulle de på bedste håndværksmæssige og kreativ vis bygge og indrette alt fra soveværelse til køkken, for at skabe den flotteste og mest inspirerende bolig.

Gør selv noget ved indretningen

I programmet forbløffes og betages man af deltagernes kreative idéer og dygtige håndværk, og det er svært ikke selv at få lyst til at komme i gang med at skabe en fornyet og smuk bolig!

Der findes heldigvis masser af inspiration på nettet til hvordan du selv kan komme i gang, og det behøver hverken at være dyrt eller specielt besværligt – se blot denne artikel, som beviser at selv små detaljer kan have stor wauw-faktor. Og ikke mindst at du selv nemt kan gøre arbejdet.

Lad de professionelle om byggerodet

Man skal dog ikke være ked af det, hvis man bare ved at ens håndværkerevner kun lige rækker til at slå et sølle søm i væggen. Der findes trods alt håndværkere derude, som både hurtigt og sikkert kan fikse både dine grimme badeværelsesfliser og sætte et nyt køkken op til dig – uden at det behøver at koste dig flere års opsparing!

Så hvis du er mest til denne løsning, så sæt dig i stedet mageligt til rette bag skærmen og brug tid på alt det sjove – nemlig at finde inspiration til dit næste badeværelse eller køkken på de mange boligsider der findes, eller på Instagram og Pinterest, som boomer med tusindvis af gode idéer.