kan-man-uddanne-sig-for-meget

Vil du være mere attraktiv på jobmarkedet? Så læs disse 7 råd

Karriere er noget, de fleste går op i. Det er nok noget, der for de fleste indfinder sig på en tredjeplads lige efter sundhed og familie/venner. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at være attraktiv på jobmarkedet, så det ikke går hen og bliver en pine, når man skal ud og søge job.

Vi har samlet syv råd til, hvordan du kan blive attraktiv på jobmarkedet her

1. Uddan dig

Uddannelse er vi alle ret enige om er ret vigtigt, når det kommer til jobsøgning. Det viser nemlig, at du har en grundlæggende teoretisk forståelse af emnet.

2. Få erfaring

Har man arbejdet i samme branche, giver det et kæmpe plus til en potentiel jobsamtale. Så ved intervieweren nemlig, at du har siddet i nogle af de konkrete problemstilling, som du vil komme til, hvis du bliver hyret.

3. Gør dit CV lækkert

Her er det både indholdsmæssigt og designmæssigt, der skal være lækkert. Har du et rodet og grimt CV, er der en chance for, at det aldrig bliver læst. Har du et kedeligt CV rent fagligt, vil du ikke blive kaldt til samtale. Så sørg for at udfyld det med alt, du kan – sat op på en pæn måde.

4. Få nogle anbefalinger

Det er guld for en potentiel arbejdsgiver, hvis du allerede er blevet positivt anbefalet af tidligere arbejdsgivere. Det er næsten ligemeget, om det er som ungarbejder i Netto, praktikant på en flødebollefabrik eller vikar på en folkeskole. En positiv udtalelse handler nemlig ofte om noget så grundlæggende som din indstilling, mødepligt og entusiasme, hvilket er vigtigt i alle job.

5. Kend dig selv

Det er vigtigt, du kender dine gode og dårlige sider. Dette vil du skulle bruge i ansøgninger og til samtaler. Spørg nogle af dine nærmeste, hvis du har svært ved selv at sætte ord på det. Bed dem selvfølgelig om at være hudløst ærlige – og lad være med at tage evt. kritik tungt.

6. Få et professionelt billede af dig selv

Hvis dit profilbillede er sløret, rodet og i dårlige kvalitet, udstråler det sjusk. Find derfor en, som kan få taget et pænt billede af dig, hvor der er lagt lidt overvejelser i godt lys og en pæn baggrund.

7. Overdriv en smule

Det lyder måske som et rigtig dårligt råd, men det er faktisk ramme alvor. Man skal selvfølgelig ikke lyve, men det har aldrig skadet at pynte en smule på ens kunnen i diverse værktøjer. Hvis du ender med at få jobbet, vil du formentlig også være så motiveret, at du nok skal få læst op på de værktøjer, hvor du havde pyntet en smule på sandheden.