Tjek din bolig for fugt og skimmelsvamp

skimmelsvamp

Hvis din bolig er angrebet af skimmelsvamp, som er et resultat af fugt, kan det føre til meget slemme konsekvenser for dig og din bolig. Det kan nemlig blive meget dyrt og besværligt at redde huset, hvis der går for lang tid, før du opdager problemerne. Derfor bør du hvert år tjekke dit hus for fugt- og skimmelsvampeskader, da disse skader på huse er meget normale og nemt kan opstå.

Hvorfor opstår skimmelsvamp?

Skimmelsvamp er nemt at spotte på et hus og opstår på grund af fugt. Skimmelsvamp er meget små svampe, som vokser og lever af dødt organisk materiale. I naturen vokser disse svampe på jord og plantedele, og de trives bedst i fugtige områder. Skimmelsvamp kan hurtigt formere sig ved hjælp af sporer, som er en slags frø, som bliver spredt via luften. Når sporerne lander på de steder med de rette livsbetingelser, vokser de og formerer sig yderligere. I et hus kan skimmelsvampe opstå mange steder, hvis bare der er en lille smule fugtigt. Fugt og skimmelsvamp kan angribe stederne i huset, som er bygget af træ, papir eller andet organisk materiale. Det kan for eksempel være disse steder:

  • På trævægge
  • Tapet
  • Lim på tapeterne eller andet
  • Under gulvtæpper
  • Papiret på gipsplader
  • På spånplader
  • Bagved et skab eller lignende
  • Gulv-kanter
  • På dør- og vindueskarme
  • På krydsfinérplader
  • Der, hvor der er meget støv

Hvilke konsekvenser kan skimmelsvamp have?

Ikke alene kan skimmelsvamp med tiden nedbryde dit hus, det er også sundhedsskadeligt. Skimmelsvamp nedbryder træværket i dit hus, hvilket i værste tilfælde kan føre til, at dit hus bryder sammen. Endvidere giver de grimme misfarvninger på væggene, som er meget svære at fjerne, og så afgiver de meget slemme lugte. Skimmelsvamp i boligen kan gøre både dig og din familie syge, da det indeholder forskellige giftstoffer, eksempelvis mycotoksiner, som kan give udslæt.

Det er dog forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer på disse svampe. Mennesker, som i forvejen lider af allergi, er meget mere følsomme over for disse svampe, end folk der ikke lider af allergi. Symptomerne vil typisk være ligesom med andre allergiske tilfælde, som for eksempel irriterede øjne og næse, hoste, åndedrætsbesvær, hæs stemme osv. Hvis du har børn i huset, som er angrebet af skimmelsvamp, kan de risikere at udvikle astma som en konsekvens af skimmelsvamp. I de værste tilfælde med skimmelsvamp kan man endvidere risikere at få en slem forgiftning.

Hvad kan man gøre for at forhindre og bekæmpe skimmelsvampe?

Hvis du opdager skimmelsvamp i din bolig, bør du handle hurtigt, da det er det mest sikre for dig og din familie. I få tilfælde kan skimmelsvamp vaskes af, men i de fleste tilfælde bør du udskifte de angrebne materialer med nogle nye. Det er dog anbefalet, at du sikrer og beskytter dit hus mod skimmelsvamp, inden de opstår. Dette gør du ved at tjekke din bolig for fugtskader.

Du bør tjekke boligen på de steder, hvor der kan opstår fugtproblemer, hvilket eksempelvis er ved loftet, døre og vinduer, trævægge, afløb, udsugninger og i kælderen. Hvis du opdager mange fugtproblemer, og hvis dit hus ikke er godt nok isoleret, bør du få det gjort med det samme. På den måde forhindrer du skimmelsvamp i at opstå.

Det kan nemlig være meget vanskeligt at fjerne skimmelsvamp i slemme tilfælde, og især hvis skimmelsvampen har angrebet bygningens indre konstruktioner. Det er vigtigt, at svampene bliver fjernet helt, da de kan vokse op igen. Hvis du har større områder med skimmelsvampeangreb, bør du overlade opgaven til professionelle, da de med garanti kan bekæmpe svampene helt. Hvis du allerede har problemer med skimmelsvamp, eller blot vil isolere dit hus bedre mod fugt, kan du med stor fordel besøge www.fjern-fugt.dk og få hjælp på de områder.