skal-din-neaste-bil-vaere-paa-gule-plader

Skal din næste bil være på gule plader?

Hvis du kan undvære bagsæderne i din bil, kan der være mange fordele ved at lease på gule plader. Derudover kan gulpladebiler splitleases på lige fod med biler på hvide plader. Nedenfor vil vi opstille nogle af de fordele, som du opnår ved at lease en bil på gule plader.

Leasing af bil på gule plader

Først og fremmest er afgiften på gulpladebiler lavere end biler på hvide plader, hvilket giver en lavere leasingydelse og samtidig et lavere beskatningsgrundlag. Specielt tre fordele kan nævnes, hvis du overvejer at lease på gule plader:

  • Lavere afgift – dvs. billigere månedlig leasingydelse
  • Lavere beskatning
  • Mulighed for senere at ombygge bilen til hvidpladebil

Den lavere afgift gør oftest, at man kan rykke en prisklasse op. Drømmer du f.eks. om den nye Porsche Macan, BMW X5 eller en Range Rover Sport, så er der på gule plader helt andre muligheder for dig.

Ombygning til van

Første skridt er at finde og ombygge din bil. For eksempel er Nellemann Leasing en One-Stop-Shop, og de varetager derfor alt administration – fra start til slut. Dette indbefatter både:

  1. Indkøb og hjemtagelse
  2. Ombygning til van
  3. Leasing, klargøring og udlevering

Bilen bliver ombygget hos en samarbejdspartner, som udfører en simpel og skånsom ombygning. Fordelen ved dette er, at bilen kan tilbageføres til personbil efter endt leasingperiode. Derefter er værdien og afgiften kraftigt nedskrevet, og bilen kan derfor bruges som personbil til en lavere ydelse.

Bemærk at det ikke er alle biler, der kan ombygges til van. Typisk vil det være biler som fx SUV-modeller, stationcars og firehjulstrækkere, der kan ombygges.

Splitleasing – ingen beskatning af firmabil

Kører du meget erhvervskørsel, kan du spare endnu flere penge ved at splitlease din varevogn. Ved splitleasing indgås to kontrakter på bilen, som bliver splittet mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det vil sige, at medarbejderen betaler selv for sin privatkørsel, mens arbejdsgiveren betaler den erhvervsmæssige kørsel.

Fordi privatpersonen betaler for privatbrug af bilen er beskatningen 0 kr., og du kan derfor tage bilen hjem efter arbejde langt billigere. Kører du f.eks. 80 % erhvervskørsel og 20 % privatkørsel, faktureres 80 % af omkostningerne til firmaet og 20 % til privatpersonen. Praktisk fungerer det ved, at der installeres en elektronisk kørebog i bilen, der logger privat- og erhvervskørsel ved hjælp af en lille fjernbetjening.

Som hovedregel skal du have mere end 60 % erhvervsmæssig kørsel, før det kan betale sig. Derudover er gulpladebiler, der er ældre end 36 måneder, mere gunstige at lease.