Kontorindretning

Guide: Sådan sparer du penge på kontorindretningen

For mindre virksomheder kan kontorindretning hurtigt blive en dyr affære, hvis man ikke ser sig for. Heldigvis er der altid penge at spare på indretningen, så længe man er villig til at undersøge markedet, sammenligne priser og følge disse syv gode råd.

1. Læg en plan for indretningen

Det kan betale sig ikke at efterleve mantraet det første, det bedste, når man skal finde møbler. Brug i stedet noget tid på at skitsere, hvordan rummet skal indrettes og beslut dig for, hvilke ting du skal bruge.

Først og fremmest bør du overveje, hvor meget plads du har til de enkelte møbler, så du har målene på plads. Derudover bør du også læggepotentielle udvidelser ind i planen, hvis nu din medarbejderstab udvider sig.

 

2. Undersøg markedet

Brug nettet til at søge efter møbler inden for din budgetramme. Særligt kan det være en fordel at overveje, om du har nogle lokale møbelforhandlere, der har gode tilbud.

Ligeledes skal du prøve at finde så mange forskellige forhandlere som muligt, da prisforskellen på den samme varer kan være forholdsvis stor.

 

3. Komfort er det vigtigste

Det kan anbefales, at du spørger din kollegaer eller ansatte til råds inden du investerer, da de skal føle sig komfortable med indretningen. For eksempel kan de svare dig på, hvor stort et skrivebord de har brug for, så deres arbejdsredskaber kan være lige ved hånden.

 

4. Spørg efter referencer hos dine kolleger

Dine kolleger eller ansatte har uden tvivl idéer til, hvor du kan købe møbler. Måske er der ligefrem én af dem, der har kontakter i møbelbranchen. Husk på, desto mere information du har, desto lettere bliver det at tage den rigtige beslutning og gøre et godt køb.

 

5. Køber du online, skal du huske leveringsomkostninger

Nogle forhandlere tager tårnhøje priser for levering, da de kompensere for deres lave net-priser. Derfor skal du være opmærksom på at leveringen hurtigt kan blive meget dyr, hvis du ikke læser det, der står med småt. Ellers kan dit køb ende med at blive en ubehagelig oplevelse.

 

6. Se om du kan finde brugte kontormøbler

I de seneste år er antallet af forhandlere, der sælger brugte kontormøbler steget voldsomt. Ofte står disse møbler næsten som nye efter, at de er blevet istandsat af forhandleren.

Ud over at du kan spare en masse penge på almindelige kontormøbler, kan der også være gode rabatter på møbler fra Premium brands såsom Arne Jacobsen.

 

7. Spørg efter rabatter

Hvis du virkelig vil presse citronen, kan du vælge at efterspørge rabatter hos forhandlerne. Du har et særligt godt forhandlingsgrundlag, hvis du skal købe store partier af samme varenummer.

Fra forhandlerens synspunkt vil han få solgt en masse og tænke, at du kunne blive en potentiel loyal kunde, der køber fra ham igen i fremtiden. Så rabatter skal man spørge efter, da det er en ren win-win situation.