Åbent ild i smukke naturomgivelser kan varme ethvert hjerte og få selv den hurtigste puls til at falde. Både børn og voksne har godt af at nyde varmen fra et knitrende bål, alt imens kinderne farves røde af den friske vind. Salg af bålhytte foregår både til privat og erhverv. Du kan sågar få dig en bålhytte i baghaven eller du kan foreslå dit barns institution at anskaffe sig en.
Vær dog opmærksom på, at bålhytter kommer i adskillige størrelser og former. Deres funktioner kan ligeledes variere en smule. I denne artikel kan du læse mere om de forskellige typer af bålhytter og hvad de egner sig særligt godt til.
Antal kanter på din bålhytte
Bålhytter kommer som regel i to overordnede former; firkantet og sekskantet. Hvilken type bålhytte der egner sig bedst til dit behov, afhænger i særdeleshed af, hvor mange børn og voksne, som bålhytten skal kunne rumme på én gang.
Er bålhytten til brug i en institution, vil mange nok foretrække den sekskantet bålhytte. Her er der som udgangspunkt mere plads og dermed bør der også kunne stå et bord op ad den ene sidevæg. Ofte ses bålhytter i institutioner placeret i et åbent miljø, hvor blæst og regn let kan tage fat. Her er en sekskantet hytte et godt valg, hvor der gerne medfølger fire vægge.
Skal bålhytten derimod placeres i baghaven, kan en firkantet hytte være et praktisk valg. Således kan du lettere placere din bålhytte lidt afsidigt – eksempelvis i et hjørne af haven. Til privat forbrug skal en bålhygge som regel heller ikke kunne rumme nær så mange mennesker, som en bålhytte i eksempelvis en børnehave skal kunne.
Bålhuse med borde-bænkesæt
En bålhytte kan bruges til mange ting og mange udbydere tilbyder at skræddersy dem efter dine behov. Derfor er det eksempelvis også en mulighed at få et bålhus med indbyggede borde-bænkesæt. Således kan hytten også bruges til et sted, hvor der søges ly for dårligt vejr, et kreativt rum eller bordet kan bruges som køkkenbord, når maden skal tilberedes over bål.
Mad over åben ild
Både børn og voksne vil finde det underholdende at tilberede lækre retter henover bålet. Der findes selvfølgelig de klassiske bålretter såsom snobrød og suppe. Har du eksempelvis nogensinde overvejet at bålmad kunne indikerer indiske spyd, æbler bagt i pandekagedej eller bålnachos? Med en bålplads er der altså mulighed for mange ting – og med en bålhytte kan de også foretages i dårligt vejr.