snapchat spectacles

5 gadgets der tog fart i 2017

Vi er så småt ved at nå til enden af 2017, dermed synes vi også det er på sin plads, at runde af hvilke gadgets der egentlig har domineret dette år – og det har bestemt ikke gået stille for sig! Læs med her, og få styr på hvilke gadgets der har været de mest hypede i det forløbne år.

Virtual reality briller

Det har i længere tid, været muligt at anskaffe sig virtual reality (VR) briller, men 2017 var året hvor de virkelig blev fasttømret i markedet. Det skyldes især at mulighederne er blevet mange. Det skal forstås sådan, at du kan få VR briller som fungerer til de fleste apparater – Smartphones, TV og Playstation for at nævne nogle eksempler.

VR briller koster lige fra 500 kr. til 5.000 kr. alt efter specifikationer og hvilket type enhed de skal kunne fungere med.

iPhone X

Det er ikke mange uger siden, at Apple afholdte deres famøse produktlancering, hvor vi blev præsenteret for en række nye iPhones – heriblandt den verdensomtalte iPhone X, som mange har ventet på i spænding. Ifølge Apple selv vil iPhone X revolutionere smartphone industrien. Om den er ca. 10.000 kr. værd må du selv vurdere.

Skal du have fingrene i en iPhone X, kan den forudbestilles fra og med d. 27. oktober.

Spark dronen

En gadget hvor vi i den grad har oplevet at populariteten er steget, er droner. Det er efterhånden blevet ganske normalt at eje en drone, i forhold til hvordan det har været førhen. Det er især droner fra DJI som er et hit i de danske hjem. De udbyder nemlig et bredt udvalg af fede droner med kamera, heriblandt minidronen DJI Spark som så dagens lys i 2017.

DJI Spark kan anskaffes for ca. 4.300 kr.

Snapchat Spectacles

Der har i flere år været tale om Snapchat brillerne – Snapchat Spectacles. Nu er de blevet en realitet, også i Danmark. Snapchat Spectacles gør, at du kan sende snapchats til dine venner, uden at du behøver at have fat i din telefon. Dermed får du mulighed for at være i nuet, samtidig med at du kan dokumentere det du ser, for dine venner.

Bor du i Danmark, kan du endnu kun købe brillerne på nettet – de koster ca. 1.100 kr.

Fidget spinneren

Enten elsker man den, eller også hader man den. Fidget spinneren har i den grad taget 2017 med storm. Der gik ikke lang tid, før de var så godt som udsolgt i hele landet. Fidget spinneren er en blanding af et stykke legetøj og et redskab som, for mange, kan virke afstressende. Du sætter den mellem to fingre og med en tredje finger, kan du få den til at spinne rundt.

Har du eller dit barn endnu ikke en fidget spinner, så kan den anskaffes for ca. 30 kr.